Putter stoffer i kvindes drink

To fængslet for at bedøve kvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd på 35 år er lørdag blevet varetægtsfængslet i ni dage.

Begge mænd er sigtet for i forening at have drugget en kvinde.

Hændelsen fandt sted på en natklub på Vesterbro i København tidligere i januar.

Her puttede de to mænd stoffer i kvindens drink, skriver Københavns Politi i et tweet.

Kvinden testede efterfølgende positiv for amfetamin og methamfetamin.

De to mænd blev anholdt fredag og fremstillet i grundlovsforhør i dag, lørdag.

De to mænd puttede stoffer i kvindens drink. (Arkivfoto)
De to mænd puttede stoffer i kvindens drink. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS