Politiet tager kampen op

Her bliver der indført visitationszoner

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politis formodning er, at flere af den seneste tids knivstikkerier skyldes en strid mellem to grupper i det kriminelle miljø. 

Det kan endvidere ikke udelukkes, at mandagens skyderi i Jægersborggade er en gengældelsesaktion for tidligere episoder.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Københavns Politi netop har udsendt.

Maksimalt pres

- For at lægge maksimalt pres på grupperne og forhindre nye episoder etablerer Københavns Politi derfor en visitationszone i området gældende fra onsdag den 8. februar kl. 18.00 til onsdag den 22. februar kl. 18.00.

Her har politiet udvidede muligheder for at visitere personer og undersøge køretøjer for at finde eventuelle våben, hedder det i pressemeddelelsen.

Politiet fik en anmeldelse om et skyderi ved Jægersborggade mandag klokken 20.02 og efterforsker natten til tirsdag fortsat i området, oplyser Torben Madsen.
Politiet fik en anmeldelse om et skyderi ved Jægersborggade mandag klokken 20.02 og efterforsker natten til tirsdag fortsat i området, oplyser Torben Madsen.

Kriminelle grupper

- Vores formodning er, at flere af knivstikkerierne i slutningen af december og frem til begyndelsen af februar er opgør mellem unge med tilknytning til to kriminelle grupper, siger politiinspektør Tomas Marko Juhl og fortsætter:

- Vi vil gerne rette en appel til de her personer og deres omgangskreds: Situationen bliver kun værre, jo længere striden fortsætter. 

- Der er tale om meget alvorlig personfarlig kriminalitet, som kan sende selv helt unge i fængsel i mange år – og vi arbejder målrettet på at få de skyldige stillet til ansvar, siger Tomas Marko Juhl.


VISITATIONSZONEN I KØBENHAVN

Visitationszonen er udvidet et enkelt sted i forhold til den tidligere zone, der var i kraft i perioden den 29. december 2022 til den 19. januar 2023. 

Den gælder nu følgende område:

Peblinge Dossering – Sortedam Dossering – Fredensgade – Tagensvej – Jagtvej - Lersø Parkallé - Tuborgvej – Bispebjergvej – Orgelbyggervej – Rådvadsvej – Utterslevvej – Hareskovvej – Borups Allé – Bispeengbuen – Ågade - Åboulevard – Peblinge Dossering.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS