Politiet rykker ud til nyt skyderi
Betjente er massivt til stede i området
Politiet er lørdag aften rykket ud til Christiania i København efter en anmeldelse om skyderi.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg til Ritzau.
Politiet er massivt tilstede, siger vagtchefen.
I går aftes var det i Aalborg politiet rykkede ud til skyderi.
Det kan du læse mere om HER
KØBENHAVNS POLITI
Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.
Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.
Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.
Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.
Kilde: Københavns Politi