Politiet ophæver afspærring
En hornmine er blevet sejlet væk fra havn
Søværnets Dykkertjeneste har onsdag aften forladt Hanstolm Havn med en hornmine, der tidligere på dagen blev læsset af på havnen.
Midt- og Vestjylland skriver i en pressemeddelelse, at minen skal sprænges under vand, og nu, hvor minen er væk fra havnen, har politiet ophævet den afspærring, der blev iværksat tidligere på dagen.
Afleveret ved en fejl
Som Newsbreak.dk har skrevet tidligere på dagen, blev minen afleveret på havnen ved en fejl af et udenlandsk fartøj.
Politiet har til Newsbreak.dk oplyst, at man ikke ved, hvorfor minen blev afleveret på havnen, da det ikke er normal procedure for fund af potentielt farlige miner.
Afspærring
Minens ankomst betød, at en del af Hanstholm Havn blev afspærret for offentligheden.
Søværnets minører blev tilkaldt, og de vurderede, at minen havde en funktionsdygtig sprængladning med detonator. Herefter gik man i gang med at finde ud af, hvordan man kunne få minen transporteret sikkert væk fra havnen og uskadeliggjort.
Mens den del af indsatsen er ved at blive afsluttet, arbejder politiet videre med at finde ud af, hvordan minen kunne ende på havnen til at starte med.