Politiet opfordrer: -Tjek dit hus

To personer anholdt torsdag morgen for mulige indbrud - er du blevet ramt i nat?

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestjyllands Politi har torsdag morgen anholdt to personer i forbindelse med mulige indbrud.

Nu beder politiet borgere i området om at tjekke deres hus for at se, om der har været 'ubudne gæster på besøg'.

De to personer blev anholdt klokken 5 torsdag morgen i Vinde ved Skive.

- Beboere i området opfordres til at være opmærksomme på, om der har været indbrud eller forsøg derpå i løbet af natten til torsdag. Kontakt politiet på 114, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X - det tidligere Twitter.

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI

Midt- og Vestjyllands Politi dækker Ikast-Brande, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø kommuner.

Med sine 9.500 kvadratkilometer og 22,3% af landets samlede areal er Midt- og Vestjyllands Politi geografisk set den største politikreds.

De 586.000 borgere, der bor i politikredsen, bliver serviceret af politiet fra syv døgnbemandede lokalstationer i Holstebro, Thisted, Skive, Viborg, Silkeborg, Herning og Ringkøbing, fire nærpolitistationer i Lemvig, Skjern, Ikast-Brande og Nykøbing Mors samt en landbetjent i Nørre Snede.

I Midt- og Vestjyllands Politi ligger også det landsdækkende Politiets Administrative Center, som hvert år behandler mere end 1,5 millioner sager inden for områderne automatisk trafikkontrol, bøde, kriminalregister, kørekort, tilladelser og våben for borgere i hele landet.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi
Powered by Labrador CMS