Politiet offentliggør billede af forkert mand
Anden mand hængt ud med billede som mistænkt for kidnapning og vold
Københavns Vestegns Politi har tidligere torsdag efterlyst den 28-årige Kevin Wegeland med navn og billede.
Problemet er bare, at den oprindelige efterlysning var forsynet med et billede af en helt anden mand.
Om denne mand har relation til sagen eller Kevin Wegeland har Københavns Vestegns Politi ikke oplyst.
Så en - i offentlighedens øjne - uskyldig mand har i flere timer haft sit billede liggende på en masse mediers hjemmesider ledsaget af en tekst om, at manden er efterlyst for kidnapning og vold.
Klokken 14.16 14 torsdag rettede Københavns Vestegns Politi fejlen.
- Ved en beklagelig fejl bragte vi forkerte fotos ved efterlysningen af Kevin Wegeland - disse er nu fjernet og vi beder medierne gøre det samme.
- Efterlysningen er nu opdateret med korrekt foto. Vi beklager mange gange, skriver Københavns Vestegns Politi på X.
*Opdatering* vedr. efterlysning af Kevin Wegeland:
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) July 18, 2024
Ved en beklagelig fejl bragte vi forkerte fotos ved efterlysningen - disse er nu fjernet og vi beder medierne gøre det samme.
Efterlysningen er nu opdateret med korrekt foto.
Vi beklager mange gange.https://t.co/OjzTvvvniz
Ved, han er eftersøgt
- Kevin Wegeland ved, at han er eftersøgt, og jeg vil opfordre ham til selv at henvende sig.
- Som borger må man meget gerne kontakte politiet, hvis man ser ham eller ved, hvor han opholder sig, siger politikommissær Brian Hansen fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Kevin Wegeland er 28 år, 187 centimeter høj, almindelig af bygning, har lys/hvid hudfarve, mørkt hår, brune øjne og muligt fuldskæg.
Sagen han er efterlyst i, har vi tidligere torsdag beskrevet på Nyheder.dk her.