Annonce
Politiet mistænker spritkørsel
30-årig kvinde bragede ind i villa
Det gik helt galt, da en 30-årig kvinde mistede herredømmet over sin bil natten til onsdag.
Kvinden bragede ind i en villa i vejkrydset Jagtvej/Hammersholtvej i Hillerød.
Vagtchef ved Nordsjællands Politi Mikkel Lyberg oplyser til B.T, at bilen kørte gennem en hæk og ind i et kældervindue i villaen, hvor flere personer lå og sov.
Annonce
Tog blodprøve på kvinden
Ingen kom til skade i forbindelse med det bizarre uheld - hverken de to personer i bilen eller personerne i huset.
Bilens fører og passager blev dog kørt til tjek på sygehuset.
Annonce
- Der er mistanke om, at føreren var påvirket af alkohol, så vi tog også en blodprøve på hende, lyder det fra vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.57.