Annonce
Politiet med lovende spor
Et vidne mener at have set den ældre mand i Helsinge onsdag
Opdatering: Manden er fundet i god behold.
Et vidne mener at have set den savnede mand, som har været forsvundet fra et plejecenter siden mandag.
Vidnet skulle have set manden i Helsinge gående mod stationen omkring klokken 13.15 onsdag. Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Annonce
Politiet opfordrer alle til at holde øjne og ører åbne i søgningen efter den savnede, men i øjeblikket gælder opfordringen især borgere, der færdes i Helsinge.
Den ældre mand gik fra Plejecenter Trongården i Vejby mandag formiddag cirka klokken 11.15.
Han beskrives som dansk af udseende, 70 år gammel og 175 centimeter høj. Han er almindelig af bygning, har kort, gråt hår og fuldskæg.
Annonce
Manden bærer briller og er iført ternet skjorte, beige bukser og sandaler.