Politiet mangler svar om nedgravet lig
Endnu kan politiet ikke svare på, om det er ham
Politiet kan endnu ikke med sikkerhed bekræfte, om det er den 43-årige forsvundne mand, der er fundet nedgravet i en have i Vonsild ved Kolding.
- Der er ikke sket endelig identifikation af afdøde endnu, så vi kan ikke bekræfte med 100 % sikkerhed, at det er ham. Vi formoder, at det er ham, men det skal selvfølgelig bekræftes, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen til B.T.
Dog kan politiet bekræfte, at de er færdige på stedet.
Fik han tæsk?
Torsdag oplyste politiet, at der var fundet et lig i haven, og at det formodede, at der var tale om en 43-årig mand, der var forsvundet.
2. maj lægger den efterlyste et billede, som Newsbreak.dk har set, op på sin Facebook-profil.
Her er det tydeligt, han har store skader i ansigtet.
"Ja, det var lige et overfald i mit hjem", skriver han blandt andet.
Derudover svarer han til en kommentar, at han fik syv-otte slag i ansigtet. Det skal have betydet en brækket næse.