Politiet jagter ham
Han er mistænkt for at have udsat en mand for et knivoverfald
Politiet efterlyser en mand for at have begået kvalificeret vold i Fredericia lørdag den 20. august.
Omkring klokken 15 blev en 31-årig mand udsat for vold ved brug af en kniv i Gothersgade.
Den mistænkte beskrives som 18 – 20 år med en højde på 170-180 cm og spinkel af bygning.
Manden er mellemøstlig af udseende med brun hud og sort hår, der er længere og let krøllet øverst på hovedet, men kortklippet i siderne.
Han har skæg, der er er lidt længere ved hagen – og med en tynd stribe skæg ved ørene og til hårgrænsen.
Bevæbnet med kniv
Den formodede gerningsmand var under overfaldet iført en sort t-shirt, sorte sko, mørkeblå jeans i denimstof, der havde huller stoffet, herunder blandt andet på højre knæ og ved hver for lomme.
Herudover var han også iført en sort kasket, der var mønstret foran ved panden og på skyggen.
Han var bevæbnet med en kniv i linningen i højre side af bukserne.
Hvis man genkender manden, bedes man kontakte politiet på 114.