Politiet: Hold vinduer lukkede
Der er tale om et muligt kemikalieudslip
Københavns Politi har i øjeblikket afspærret Thorvaldsensvej fra Bülowsvej til Grønnegårdsvej på grund af oprydning ved et muligt kemikalieudslip ved Landbohøjskolen.
'Det mulige udslip er ikke farligt, men vi anbefaler beboerne i området at holde vinduer lukkede, da lugten er ubehagelig.', skriver politiet på Twitter:
Vi har i øjeblikket afspærret Thorvaldsensvej fra Bylowsvej til Grønnegårdsvej grundet oprydning ved et muligt kemikalieudslip ved Landbohøjskolen. Det mulige udslip er ikke farligt, men vi anbefaler beboerne i området at holde vinduer lukkede, da lugten er ubehagelig. #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) December 1, 2022
Afspærringerne vil give en del trafikale udfordringer på stedet, så politiet opfordrer folk til at søge andre veje, hvis det er muligt.