Politiet: Han skar øret af offer

Politiet beder offentligheden om hjælp

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 24-årige mand Yahye Mohamed Omar med hollandsk statsborgerskab efterlyses af politiet i forbindelse med et brutalt overfald. 

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

Stak mand ned med kniv

Overfaldet skete søndag 15. maj på en adresse i Silkegade i København. 

Her var en 25-årig mand udsat for knivstikkeri, hvor han flere gange blev stukket og fik skåret sin ene kind op og fik skåret sit venstre øre af. 

- Vi har en formodning om, at han befinder sig i udlandet. Muligvis i Sverige, Norge - omkring Oslo eller det nordlige Tyskland, som vores indledende efterforskning peger i retning af. Men da den mistænkte er hollandsk statsborger og har bånd til Storbritannien, så søger vi også efter ham i de lande, siger politikommissær Kenneth Jensen. 

Kontakt politiet, hvis du har set denne mand.
Kontakt politiet, hvis du har set denne mand.

Efterlyses i udlandet

Efterlysningen af den hollandske mand er også blevet delt med flere medier i udlandet. Heriblandt Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien i et forsøg på at finde gerningsmanden. 

I forvejen har politiet tirsdag anholdt en 20-årig mand i sagen, som er mistænkt for at have begået overfaldet sammen med en medgerningsmand. 

Politiet kan kontaktes på 1-1-4, hvis man har oplysninger i sagen eller ved noget om den efterlyste hollandske mand. 

Powered by Labrador CMS