Politiet: Han forsøgte at dræbe

Politiet efterlyser formodet gerningsmand til drabsforsøg

Politiet efterlyser denne mand for drabsforsøg.
Politiet efterlyser denne mand for drabsforsøg.
Offentliggjort Sidst opdateret

Som led i efterforskningen af et drabsforsøg, hvor en 47-årig mand blev stukket ned, offentliggør Københavns Politi nu billeder og video af en formodet gerningsmand.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Drabsforsøget blev begået på Sortedam Dossering ud for nr. 13A omkring kl. 19.30 den 20. januar i år.

Her blev en 47-årig mand umotiveret stukket med en kniv.

På overvågningsbilleder, som politiet nu offentliggør, ses en mand, som politiet formoder er gerningsmanden.

Løb ad Sankt Hans Gade

Manden blev kort før drabsforsøget set i Ravnsborggade, og kort efter drabsforsøget blev han set i løb ad Sankt Hans Gade i retning mod Sankt Hans Torv.

Cirka en time senere blev han igen set i Ravnsborggade og Sankt Hans Gade.

- Vi håber, at der sidder nogle derude, der kan genkende manden på billederne. Vores efterforskning peger på, at han kan være gerningsmanden, og derfor beder vi nu borgerne om hjælp, så vi kan finde frem til ham, siger politikommissær Peter Kamp fra Københavns Politi.

Selv om politiet formoder, at han kan være gerningsmanden, kan det ikke udelukkes, at han også kan være et vigtigt vidne i sagen.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Politiet efterlyser denne mand
et efterlyser denne mandPoliti
Powered by Labrador CMS