Politiet giver op på Oliver

Når eftersøgningen er afsluttet torsdag, vil politiet ikke længere lede efter ham

21-årige Oliver Ibæk Lund har været forsvundet siden natten til fredag. Han forsvandt under en bytur.
21-årige Oliver Ibæk Lund har været forsvundet siden natten til fredag. Han forsvandt under en bytur.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når torsdagens eftersøgning af 21-årige Oliver, der har været forsvundet siden natten til fredag, afsluttes, vil Nordjyllands Politi ikke længere aktivt lede efter ham.

Det siger vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Sune Myrup til DR.

Torsdag morgen sagde politiet, at den 21-årige betragtes som omkommet.

Faldet i vandet

Han blev sidst set på Toldbods Plads i Aalborg efter en bytur, og det er politiets klare opfattelse, at han er faldet i Limfjorden.

Som en del af efterforskningen har Nordjyllands Politi indhentet og gennemset store mængder af videomateriale, der viser, at den 21-årige mand faldt i vandet.

Politiet indstiller eftersøgning, fordi der ikke er flere spor at gå efter og på grund af strømmen i Limfjorden.

Kan være langt væk

- Når strømmen i fjorden er så stærk, som den er lige nu, kan han være transporteret rigtig langt væk, siger Sune Myrup til DR.

DR skriver, at der skal komme nye spor i sagen, hvis eftersøgningen skal genoptages.

Politiet betragter sagen som en meget tragisk ulykke og mener altså ikke, at Oliver har været udsat for en forbrydelse.

Leder også efter ung mand

Mia er ikke det eneste unge menneske Nordjyllands Politi er i gang med at lede efter.

Natten til fredag forsvandt nemlig den 21-årige Oliver, der sidst blev set på Toldbods Plads i Aalborg efter en bytur omkring klokken 01.00.

Siden har politiet ledet efterham - med assistance fra private og Beredskabet.

I eftersøgningen har der blandt andet været indsat helikoptere og Aalborg havn er blevet undersøgt med en såkaldte 'vandsøgshund'.

Nordjyllands Politi har ikke en konkret fornemmelse af, hvor den 21-årige unge mand kan være.

Den forsvundne mand, Oliver, beskrives som almindelig af bygning og med mørkt hår. Han bærer briller.

Politiet oplyste, at han var iført en mørk uldfrakke, lyseblå jeans og brune sko.

Powered by Labrador CMS