Politiet gennemfører ransagning hos cykelhold

Er blevet bedt om det af de franske myndigheder

Offentliggjort Sidst opdateret

På baggrund af en retsanmodning fra de franske myndigheder har Københavns Politi i morges gennemført en ransagning hos cykelholdet Bahrain Victorious. Det er sket på holdets hotel i Brøndby, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Københavns Politi har undersøgt de hotelværelser og biler, der bliver benyttet af Bahrain Victorious.
Københavns Politi har undersøgt de hotelværelser og biler, der bliver benyttet af Bahrain Victorious.

Ransagningen begyndte klokken 05.30 i morges, og siden har Københavns Politi undersøgt de hotelværelser og biler, der bliver benyttet af Bahrain Victorious.

Franske betjente har bistået

Da der er tale om en fransk efterforskning, har franske betjente bistået Københavns Politi ved aktionen som observatører.

"På baggrund af en retsanmodning fra fransk politi, som led i en igangværende efterforskning i Frankrig, har Københavns Politi gennemført en ransagning på hotellet i Brøndby. 

Da der er tale om en efterforskning, der bliver gennemført af fransk politi, må vi henvise til dem for yderligere kommentarer,” siger politiinspektør Dannie Rise.

Powered by Labrador CMS