Politiet efterlyser Toyota

En bil, som kan være blevet brugt til en hjemmerøveri, bliver nu efterlyst af politiet

Bilen på billedet er taget hos en forhandler i forbindelse med efterforskningen. Det er derfor ikke denne bil, politiet søger. Foto: Politi
Bilen på billedet er taget hos en forhandler i forbindelse med efterforskningen. Det er derfor ikke denne bil, politiet søger. Foto: Politi
Offentliggjort Sidst opdateret

En nyere hvid Toyota Aygo blev set i nærheden af gerningsstedet for et hjemmerøveri. 

Bilen er fra 2018 eller nyere, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Politiet har derfor udsendt en efterlysning på bilen, som det mener, har relation til røveriet.

Her kom to mænd ind i en 49-årigs bolig i Gøderup i Lejre Kommune. Den 49-årige fik tildelt slag i ansigtet, og derefter stak mændene af med et kontantbeløb. 

Formentligt flygtet i den

Røveriet skete lørdag den 12. juni efter Danmarks første EM-kamp. Bilen har været i nærheden af Gøderup i tidsrummet 23 til 23.25. 

Derfor vil politiet gerne i kontakt med personer, der har set bilen i henholdsvis Roskilde eller Lejre Kommune. 

Den er formentlig blevet brugt som flugtkøretøj fra røveriet, hvor den kørte i vestlig retning gennem Gøderup og frem til Rute 14, Hovedvejen.

Hvis man har informationer om bilen eller personerne i den, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi via 114. 

Powered by Labrador CMS