Annonce
Politiet efterlyser to meter lang slange
Støder man på en slange, der er to meter lang og sort og grå i Rønne, skal man kontakte Bornholms Politi
Bornholms Politi har torsdag aften modtaget en anmeldelse om en to meter lang slange, der er sluppet løs fra en adresse på Møllegade i Rønne.
Det skriver politiet på Twitter.
Slangen er sort og grå, og man kan kontakte politiet på 114, hvis man støder på den, lyder det i tweetet.
Annonce
Vagtchefen oplyser kort før midnat, at politiet ikke kan oplyse yderligere om situationen.
Bornholms Politi modtog her til aften en anmeldelse om en løssluppen slange på adressen Møllegade i Rønne. Der er tale om en ca. 2 meter sort/grå slange. Hvis man ser den kontakt 114 #politidk
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) June 23, 2022