Politiet: Det værste vi har set

Lastbilchauffør brugte ikke tiden på at fjerne sne fra forruden

Offentliggjort

En lastbilchauffør fra Norge er kommet i alvorlige problemer, efter at han søndag blev stoppet af en politipatrulje på E39 ved Sandness.

Ifølge VG.no havde chaufføren nemlig kun skrabet et minimalt område af forruden fri fra sne og frost.

- Han ventede ikke på, at ruden kunne tøes op indefra, siger vagtchef Steinar Knudsen til den norske avis.

Der var kun skrabet nogle få centimeter fri på forruden. Det værste vi har set, forklarer de norske betjente.

Chaufføren, der er i 30-erne, har forklaret betjentene, at han havde svært ved at klatre op til ruden og skrabe den fri.

- Patruljen beskriver det, som noget af det værste, de har set, siger vagtchefen.

Kørekortet blev inddraget på stedet.

Powered by Labrador CMS