Politiet bringer særlig efterlysning

De søger nye firbenede kollegaer

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er at finde til hest, men den firbenede stab er ikke helt fuldtallig. Derfor søger Københavns Politi nu nye beboere til deres stalde.

Der er ledig plads i staldene på Amager, hvor Københavns Politis Rytterisektion til dagligt holder til. 

Søger kollegaer fra hele landet

Politiet rækker ud til hesteejere i hele landet. 

- Vores heste indgår til dagligt i mange typer af opgaver, og vi er ofte med til arrangementer i hele landet. Hestene er også med på daglige patruljer, og når vi er til stede i det københavnske natteliv for at skabe tryghed, siger politikommissær Jesper Eriksen, leder af Rytterisektionen ved Københavns Politi.

- Så helt enkelt kunne vi godt bruge nogle flere hestekræfter, fortsætter han. 

Egen boks med adgang til terrasse

Faciliteterne er nyopførte og indrettet til hestenes hverdag. Der er ridehal og faciliteter til pleje og træning. 

Derudover har hestene deres egen boks med adgang til en indhegnet terrasse, hvor de kan nyde livet, når de har tjenestefri.

Politiet søger nye firbenede kollegaer.
Politiet søger nye firbenede kollegaer.

HER ER KRAVENE

Københavns Politi søger heste, som er vallaker, 5-12 år og 167-180 centimeter i stangmål

De skal have et stabilt og roligt temperament og være modige af natur.

Hestene skal desuden bestå et helbredstjek med gennemsyn af sygdomshistorik samt bestå miljøtest udført af Københavns Politis Rytterisektion.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS