Politiet beder om hjælp: Vil opklare røveri
Fyns Politi efterlyser en gerningsmand til et røveri i Åsum ved Odense
Tirsdag 14. juni begik en gerningsmand et indbrud i Åsum ved Odense, som udviklede sig til et røveri. Nu beder politiet offentligheden om hjælp i sagen.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Endte med tumult
Gerningsmanden brød ind i en villa klokken 10.43 tirsdag, hvor han stjal smykker.
En forurettet kvinde fulgte dog straks efter gerningsmanden ud til hans bil, som var parkeret tæt på villaen.
Der opstod dog tumuligt mellem kvinden og gerningsmanden, og han endte til sidst med at stikke af fra stedet i bilen. Politiet leder derfor efter manden.
Sådan ser han ud
Gerningsmanden er cirka mellem 30-45 år. Han er 175-180 centimeter høj, mørk i huden og havde kort sort hår og skæg med grå stænk, da røveriet fandt sted.
Han var iført en sort hættetrøje og kørte rundt i en sort Suzuki Swift.
Oplysninger i sagen kan ske til poltiet på 1-1-4, hvis man har set noget.