Politiet afgiver skud: Fire er anholdt
Københavns Politi har afgivet skud ved Øresundsmotorvejen. Fire personer er anholdt, skriver Ekstra Bladet
Politiet har afgivet skud i forbindelse med en eftersættelse omkring Øresundsmotorvejen i København.
Det oplyser Espen Godiksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.
- Vi har haft en eftersættelse af to biler, der kommer fra Sverige, siger han til mediet.
Annonce
Fire anholdt
Politiet oplyser, at de to biler er blevet standset, og at fire personer er blevet anholdt.
Ingen er komme til skade i forbindelse med hændelsen, skriver Ekstra Bladet.
Annonce
Ifølge vagtchefen fik politiet anmeldelsen omkring klokken 05.31 søndag.
Det er endnu uvist, hvorfor de fire personer er blevet anholdt. Politiet vil tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.