Politiet advarer: Pas på derude 

Det gælder om at være påpasselig, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Der udsigt til en fredag morgen, hvor det handler om at være påpasselig som trafikant, lyder det fra Fyns politi på det sociale medie X. 

-  Det er en tåget morgen på vores fine ø. Så kør forsigtigt, husk lys på bilen og pas på hinanden i trafikken. Rigtig god fredag, lyder det fra vagtchefen i opslaget. 

Ifølge Rådet For Sikker Trafik er det en god idé at holde farten nede, når man kører i tåge, og derudover er det en god idé at sætte tågelyset på bilen, da det lyser under tågen på vejen. 

Tågelygter

Når det er tåget, kan tågelygterne bruges enten alene eller sammen med nærlyset. Hvis tågen er meget tæt, kan det være en fordel at slukke nærlyset. Prøv dig frem, og se hvad der giver dig bedst udsyn i den konkrete situation. 

Du bør kun bruge tågelygter, når det er tåget eller der er dårlig sigtbarhed fx på grund af tæt regn eller sne.

Så husk at slukke tågelygterne igen, når tågen letter/regnen stopper. Lyset fra tågelygterne kan genere andre bilister, hvis de er tændt, når det ikke er tåget.

Kilde: Rådet For Sikker Trafik

Powered by Labrador CMS