Politiet advarer mod jule-brøler
Det kan blive en kedelig juleaften, hvis det går galt.
Julegaverne skal købes og det sker ofte i bil, men det kan altså gå helt galt, lyder det nu i en advarsel fra Nordjyllands Politi.
- Parkerer du dine julegaver på bilens bagsæde, mens du fortsætter jagten på flere gaver? Sørg for, de ikke ligger synligt i bilen, lyder opfordringen fra politikredsen.
Vil være ærgerligt
Langfingrede juletyve er nemlig på udkig efter julegaver, de kan tage med hjem.
- Det vil vær’ ærgerligt, hvis en med lange fingre tog på juleshopping i din bil, mens du pløjede indkøbscentret rundt efter flere gaver, lyder det fra Nordjyllands Politi.
Parkerer du dine julegaver på bilens bagsæde, mens du fortsætter jagten på flere gaver?
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 16, 2023
Sørg for, de ikke ligger synligt i bilen.
Det vil vær’ ærgerligt, hvis en med lange fingre tog på juleshopping i din bil, mens du pløjede indkøbscentret rundt efter flere gaver. #politidk