Politiet advarer: Meget glatte veje

Kom afsted i god tid og kør efter forholdene, lyder det blandt andet fra politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er onsdag morgen meget glatte veje flere steder i landet. Det skriver flere politikredse på Twitter, og der er sket flere ulykker.

'God grund til gentagelse! Glatte veje derude. Kom afsted i god tid, kør efter forholdene og tag hensyn til hinanden i trafikken.', skriver Nordjyllands Politi.

Bus er kørt fast

Vestegnens Politi fortæller klokken 05.49 på det sociale medie, at en bus er kørt fast. Det er ved

Motorring 3 nordgående frakørsel 19 Buddinge. 'Frakørslen spærret helt pga. fastkørt bus. Redning er på vej - tidshorisont ukendt p.t. v/ Vagtchefen.'

Lastbil kan ikke trække

Fra Midt- og Vestsjællands Politi lyder meldingen på Twitter, at rute 23 - Skovvejen ved Cementvejen er spærret, da en lastbil ikke kan trække sig selv videre grundet en glat vejbane.

'Brug evt. Holbækvej. Det forventes at tage nogle timer.... M.v.h. vagtchefen'.

Politiet advarer om glat føre. Her er busser på vej op ad Valby Bakke tirsdag aften.
Politiet advarer om glat føre. Her er busser på vej op ad Valby Bakke tirsdag aften.
Powered by Labrador CMS