Annonce
Politiet advarer: Hold dig 300 meter væk
Der er sket et ledningsbrud og derfor er der oprettet en sikkerhedsafstand
Syd- og Sønderjyllands Politi advarer mandag formiddag om et gasledningsbrud på Hedegårdsvej vest for Ribe.
På grund af ledningsbruddet er der oprettet en sikkerhedsafstand på 300 meter i vindretningen ud for Hedegårdsvej nummer 4.
- Der er gaslugt i området og gasrøret skal luftes ud, inden reparation kan foretages, så der vil være gaslugt det meste af dagen, skriver politikredsen på det sociale medie X.