Annonce
Politiet advarer: Det koster 1000 kroner
Der er tæt tåge over det meste af landet - og det kan koste dig dyrt, hvis du glemmer at tænde baglygterne
En dyne af tåge har onsdag lagt sig over Danmark, hvilket påvirker sigtbarheden på vejene.
Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor udsendt et Twitter-opslag, der opfordrer til, at man husker at tænde baglygterne som bilist.
"Men husk også at få tændt baglygterne på bilen, når i kører ud på vejene. Vi ser desværre rigtig mange biler uden tændte baglygter, så lys på og god tur frem," skriver politikredsen i tweetet.
Annonce
Forkert lygteføring kan resultere i en bøde på 1.000 kroner, skriver Rigspolitiet.
- Det manglende baglys kan føre til farlige situationer og ulykker i trafikken, da det er svært for andre trafikanter at se dem uden lys, har Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, tidligere udtalt.