Politichef tog ansat på brysterne
Kræves fængslet for krænkelser
En politichef hos Midt- og Vestjyllands Politi kræves idømt fængsel for flere krænkelser mod en eller flere ansatte efter en intern fest.
Det skriver tvmidtvest.dk.
Det var ved en julefrokost den 8. december 2023, at krænkelserne fandt sted.
- Du kan nå langt i politiet
Der er ifølge anklageskriftet tale om otte krænkelser, der fandt sted i tidsrummet klokken 18 til 01.
Blandt andet skal politichefen have taget en kvindelig ansat på brysterne og holdt fast, mens han sagde:
- Du er en god pige, og du kan komme langt i politiet, hvis du vil.
Ud over den fysiske krænkelser har chefen ifølge anklageskriftet gjort sig skyldig i en række verbale blufærdighedskrænkelser.
To af dem lød:
- Skal vi ikke lige herind.
Og.
- Jeg vil ha’ dig – altså du ved.
Hjemsendt
Politichefen har været hjemsendt med fuld løn siden december sidste år.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, så det er ulovligt at komme med oplysninger, der kan være med til at identificere politichefen.
Det er uvist, hvordan han forholder sig til anklagerne.