Politi: Vanvidsbilist forsøgte at dræbe

Han er både sigtet for vanvidskørsel og forsøg på manddrab. Nu skal han i retten

Offentliggjort Sidst opdateret

Præcisering: Tidligere fremgik det af artiklen, at mændene ifølge sigtelsen blev stukket med kniv. Politiet sigter manden for at have slået mændene med en økse. 

En 24-årig mand er sigtet for at have forsøg på manddrab samtidig med at han er sigtet for vanvidsbilisme. 

Mandag skal han fremstilles i grundlovsforhør. 

Hændelsen fandt sted lørdag morgen på Langenæs Allé i Aarhus. Her havde den 24-årige angiveligt påkørt to mænd for derefter at have slået mændene med en økse. 

Han bliver fremstillet i Retten i Aarhus klokken 10.00.

Sigtet for vanvidskørsel

- Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, og dermed ryger vi op i det, der kaldes vanvidskørsel, fortæller kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen til Ritzau.

Paragraffen handler om på hensynsløs måde at udsætte andres liv for fare - blandt jurister kaldes bestemmelsen også for "forsætlig fareforvoldelse".

En lovstramning

Begrebet vanvidskørsel blev særlig aktuelt inden for strafferetten i foråret 2021.

Betegnelsen som sådan er hverken at finde i straffeloven eller færdselsloven, men en række lovstramninger blev i 2021 lanceret under overskriften "Vanvidskørsel skal stoppes".

En 24-årig skal fremstilles i grundlovsforhør som følge af en påkørsel og derudover et knivstikkeri.
En 24-årig skal fremstilles i grundlovsforhør som følge af en påkørsel og derudover et knivstikkeri.
Powered by Labrador CMS