Politi til knivstikker: Meld dig selv
Ved, hvem han er
Betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi ånder en knivstikker i nakken og opfordrer ham til at melde sig selv.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Opfordringen fra politiet kommer efter en voldsepisode lørdag i Tønder.
Her blev en person udsat for vold, mens en anden blev stukket i armen af den mand, der nu er eftersøgt af politiet.
Har en klar formodning
Syd- og Sønderjyllands Politi har siden lørdag ledt intensivt efter gerningsmanden, der også er efterlyst i politiets interne systemer.
- Vi har en klar formodning om, hvem gerningsmanden er, og vi opfordrer til, at han melder sig selv, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ifølge politiet vurdering er gerningsmanden ikke farlig for offentligheden, da der var tale om en voldsepisode mellem personer, der kendte hinanden i foprvejen.