Politi spærrer park i stor aktion
Politiet er massivt til stede i parken
Østre Anlæg i København er spærret, da politiet er i gang med en større aktion på stedet. Således kan offentligheden ikke få adgang til stedet.
- Vi leder efter den savnede Feriel, og der er noget der er nogle efterforskningsmæssige skridt, som peger i retning af, at vi skal lede her, siger vagtchef ved Købehavns Politi Henrik Stormer til Newsbreak.dk.
Droner og hunde
Lige nu bruger Københavns Politi både droner og hunde til at lede i området.
- Senere vil der dog også komme mænd i frømandsdragter, lyder det fra vagtchefen.
Han understreger dog, at der ikke er tale om efterforskning af en forbrydelse, men en humanitær eftersøgning.
Forsvundet i et døgn
Den 41-årige Feriel, som politiet leder efter har ikke været set siden lørdag morgen. Hun beskrives som 170 centimeter høj og har kort mørkt pagehår. Hun har en kort sort kjole på.
Har man informationer om sagen, bør man kontakte Københavns Politi på telefon 114.