ADVARER:

Politi: - Søg i ly indendørs

Flere brande under uvejret

Offentliggjort

Uvejret raser netop nu med særlig stor kraft i Sønderjylland og Vestjylland.

Der er flere steder registreret skybrud og dobbelte skybrud.

Men det er ikke kun nedbørsmængderne, der giver problemer.

Med uvejret kommer også lyn og torden.

- Søg indendørs  

Og efter flere brande på grund af lyn udsender vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi nu en advarsel til politikredsens borgere.

- Vi har en del lyn over det meste af kredsen.

Det har betydet flere brande.

-  Vi har heldigvis ikke modtaget meldinger om personskade. 

- Når tordenvejret rammer, så søg i ly indendørs, undgå ophold under træer og store åbne områder, skriver vagtchefen til borgerne.

Vil du have flere råd om, hvordan du skal gebærde dig i tordenvejr, så kig med i videoen over denne artikel.

Powered by Labrador CMS