Politi slog hårdt ned ved skoler

Sønderjyder med en rigelig tung speederfod fik onsdag taget et dyrt billede, som de modtager i E boks

Politiet har sat fartkontrol op på udvalgte strækninger. Det endte onsdag i et par klip og nogle regulære fartovertrædelser.
Politiet har sat fartkontrol op på udvalgte strækninger. Det endte onsdag i et par klip og nogle regulære fartovertrædelser.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skolerne og hverdagen er vendt tilbage på anden uge, og det betyder at politiet holder ekstra godt øje med bilister, der kører i særlige områder. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har således været i gang med skolestartskampagnen på anden uge.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. 

Onsdag blev det til seks klip for bilister, der kørte på to forskellige skoleveje i politikredsen. 

Endte på 79 km/t

Ved Hjortebroskolen i Haderslev Kommune havde 24 bilister lidt for meget fart på, og to endte derfor med at få klip i kørekortet. 

Den bil med mest fart på endte på 79 km/t i en byzone. 

I Tønder Kommune havde politi tilsvarende sat en fotovogn op på Vænget i Løgumkloster. 

Her endte 29 bilister i fartfælden og det mundede ud i fire klip i kørekort. 

Politiet kommer for med en klar udmelding på det sociale medie: 

- Sænk farten og hjælp alle sikkert frem

Powered by Labrador CMS