Politi: Respekter vores afspærringer
Efterforsker alvorligt knivangreb
Københavns Politi er søndag morgen fortsat til stede i den københavnske bydel Vigerslev efter et knivstikkeri i nat.
Omfanget af politiaktionen sandsynliggør, at der er tale om alvorlig skade på offeret.
Politiet fik en anmeldelse om slagsmål klokken 02.24 i nat.
Siden har en større politistyrke med kriminalteknikere i dna-dragter og politihunde undersøgt gerningsstedet, der er et grønt område ved Kulbanevej og Vigerslev Allé.
Afspærret
Søndag morgen pågår efterforskningen stadig, og der er fortsat afspærret omkring gerningsstedet.
Vagtchefen hos Københavns Politi har søndag morgen skrevet på X, at man fortsat er i området og vil være det i et stykke tid endnu.
Der vil være afspærringer i området, og vi beder om, at disse respekteres. Vi har ikke flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt, men opdaterer på denne kanal senere #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 8, 2024
- Der vil være afspærringer i området, og vi beder om, at disse respekteres, skriver vagtchefen.
-. Vi har ikke flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt, men opdaterer på denne kanal senere, slutter vagtchefen.