Politi: Pas på væltede træer

Blæsevejret giver problemer flere steder

Offentliggjort Sidst opdateret

Blæsevejret har fredag godt tag i Danmark, og det giver problemer flere steder.

På Storebæltsbroen er det forbudt at køre med vindfølsomme køretøjer, og på Vejlefjordbroen frarådes det at køre med vindfølsomme køretøjer.

I Nordsjælland er flere veje blokerede af væltede træer.

Nordsjællands Politi har netop udsendt et tweet om, hvor man som trafikant skal være opmærksom på forhindringer.

Togskinner blokeret

Senest er togskinner også blevet blokeret af et væltet træ.

Her er de problematiske steder med væltede træer i Nordsjællands Politikreds:

  • Væltede skilte på Jernbanevej i Farum
  • Et træ væltet henover vej og togskinner på Virumvej
  • Et hegn på Nybrovej, som svajer gevaldigt i vinden
  • Væltede træer på Ny Harløsevej i Skævinge
  • Væltede træer på Isterødvejen ved både Kokkedal og Hørsholm
  • En gren, som hænger ud over Nordre Strandvej i Ålsgårde
Der er flere væltede træer i Nordsjællands Politikreds, og nu er togskinner også blokeret. (Arkivfoto)
Der er flere væltede træer i Nordsjællands Politikreds, og nu er togskinner også blokeret. (Arkivfoto)

- Vær opmærksom, når du færdes ude i blæsevejret, advarer vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Powered by Labrador CMS