Annonce
Politi melder ud om dødsulykke
Nu har politiet nyt om weekendens dødsulykke
En 58-årig mand fra Litauen, bosat i Viborg, mistede livet i en trafikulykke lørdag morgen i krydset Sangildvej/Vallerbækvej syd for Karup.
Sådan skriver Viborg Folkeblad.
Ulykken skete lidt efter klokken 09.00, da den mandlige fører ikke overholdt sin vigepligt.
Annonce
Slap uskadt
Den 58-årige blev ramt af en 29-årig mand fra Karup, der kørte på landevejen og ikke nåede at bremse, hvilket resulterede i et sammenstød.
Den 29-årige slap fysisk uskadt og er ikke sigtet i forbindelse med ulykken.
