Politi melder ud om 27-årigs død

Der er nu nyt om den tidligere efterlyste

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er nu færdig med at efterforske findestedet, hvor en 27-årig mandag blev fundet død.

Konklusionen fra Nordjyllands Politi er, at der formentlig ikke ligger noget kriminelt bag dødsfaldet. 

- Vores efterforskning fortsætter dog i dag: Vi skal blandt andet have fastlagt dødsårsagen helt præcist. Derfor skal der være retsmedicinske undersøgelser. Og vi skal også have kortlagt den afdødes færden fra lørdag aften og frem til, at han blev fundet mandag sidst på eftermiddagen, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg i en pressemeddelelse. 

Under tragiske omstændigheder

I løbet af mandag har politiet undersøgt findestedet, og kan blot fortæller offentligheden, at han er død under tragiske omstændigheder. 

Mandag eftermiddag blev han fundet død på Nibevej i Aalborg, efter han havde været forsvundet i mere end 24 timer fra en bytur i Jomfru Ane Gade.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan bidrage til at kortlægge den 27-åriges færden op til dødsfaldet. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Politiet efterforsker stedet, hvor den 27-årige blev fundet død.
Politiet efterforsker stedet, hvor den 27-årige blev fundet død.
Powered by Labrador CMS