Politi med advarsel til dig

- Kør forsigtigt, vejret er lumsk

Offentliggjort Sidst opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer mandag morgen alle bilister i politikredsen.

- Stadig ikke det sjoveste vejr. Vær opmærksom i trafikken, skriver vagtchefen på Twitter.

Mandag var der flere glatføreuheld i politikredsen, og det mønster skal helst ikke gentage sig tirsdag.

Vagtchefen henviser til vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Glat

- Til morgen pletvis rimglat, ellers regn vestfra og i løbet af eftermiddagen følger opklaring med byger og vindstød af stormstyrke, skriver DMI.

Der er glatte veje i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.
Der er glatte veje i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS