Politi massivt til stede

Polititeknikere er tilkaldt

Offentliggjort

Syd- og Sønderjyllands Politi er onsdag eftermiddag massivt til stede i Rødding.

Her er betjente i gang med efterforskning på en adresse på Sommerlyst i Rødding.

Politiaktionen er en del af en verserende efterforskningssag, skriver vagtchefen på X.

Hvad det nærmere drejer sig om, oplyses ikke.

Men i og ved et rækkehus på Askevej i Vejen har der siden klokken 11 været gang i en lignende aktion.

Her arbejder hundepatruljer, betjente og polititeknikere i dna-dragter.

I Rødding vil Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) deltage i efterforskningen, skriver vagtchefen.

-  Vi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om den konkrete sag. Vi forventer at være på stedet nogle timer, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS