Politi: Luk døre og vinduer
Politiet advarer mod røgen
Politiet opfordrer tirsdag morgen folk nær Grenaa Havn til at holde døre og vinduer lukket, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet er lige nu til stede på havnen i Grenaa, hvor der er ild i et skrotoplag.
- Røgen blæser ind over Grenå By. Luk døre og vinduer. Sluk eventuel ventilation. Nærmere følger, lyder det i et tweet.
Ikke sund
- Røgen er ikke specielt sund, siger Chris Mose, der er vagthavende ved Østjyllands Politi.
- Branden finder sted på det yderste af kajen. Brandvæsnet har godt styr på det, og der er ikke så meget røg, som der har været, siger han.
Ingen tidshorisont
Anbefalingen om at lukke døre og vinduer holder dog endnu. Chris Mose har ikke noget tidsestimat på, hvornår det bliver ophævet.
Der er ikke noget, der tyder på, at branden skyldes en kriminel handling, oplyser Chris Mose, der er vagthavende ved Østjyllands Politi.
Bredskab Og Sikkerhed skriver på Twitter, at situationen er "stabil" og at de forventer at være færdige i løbet af dagen.
Opdateres....