Politi: -Hold jer inden døre

En husejer fandt tirsdag en håndgranat i sin have

Offentliggjort Sidst opdateret

Håndgranat fundet i have i Albertslund

Politiet har afspærret et område i Albertslund, efter en håndgranat blev fundet i en have.

Beboere er blevet bedt om at blive indendørs, mens specialister fjerner granaten sikkert.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet er til stede ved et boligkvarter i Albertslund, efter at en borger har fundet en håndgranat i sin have.

Det siger vagtchef ved Vestegnens Politi David Borgersen.

En husejer i boligområdet Fiskens Kvarter i Albertslund fandt onsdag eftermiddag en håndgranat i et bed i sin have.

- Den er ægte

Efter at have taget indledende billeder af granaten vurderer politiet, at "der er tale om en rigtig håndgranat".

Specialfolk er på vej til stedet for at fjerne håndgranaten på sikker vis, lyder det.

Når specialfolk er ankommet og siden får fjernet genstanden, kan det klarlægges, hvorvidt der er tale om en sprængfarlig håndgranat.

Politiet beder folk holde sig inden døre på grund af den fundne håndgranat.

- Vi har derfor afspærret lidt i området og går lidt med livrem og seler. Vi har nogle patruljer tilstede, der sørger for, at der ikke kommer folk ind i området, siger vagtchefen.

- Hold jer inden døre

Beboere i de omkringliggende boliger er desuden blevet bedt om at holde sig inden døre.

Politiet er i gang med at undersøge forløbet, og hvordan håndgranaten er havnet i en have på den københavnske vestegn.

- Det tyder ikke på, at det er husejerens egen håndgranat, siger David Borgersen.

Powered by Labrador CMS