Politi efter knivstikkeri: Meld dig selv

27-årig mand jages efter alvorligt knivstikkeri

Offentliggjort

Nordjyllands Politi opfordrer en 27-årig mand til at melde sig selv efter knivstikkeri i det centrale Aalborg torsdag eftermiddag.

Her blev en 19-årig mand alvorligt, men ikke livstruende såret, da den 27-årige stak ham med kniv efter et mindre slagsmål mellem de to.

Torsdag beskrev Nordjyllands Politi, at det drejede sig om et tilfældigt møde mellem to personer fra Aalborgs kriminelle miljø.

- Meld dig selv

Efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam, udtaler i en pressemeddelelse.

- Vi har en del spor at gå efter, og det arbejde pågår i øjeblikket. Vi har nu en central mistænkt i sagen – en 27-årig mand og her har vi en klar opfordring til vedkommende:

- Meld dig selv til os – straks!, siger Kenneth Rodam.

Fredag formiddag er den 19-åriges tilstand alvorlig, men fortsat uden for livsfare.

Offer og gerningsmand er ikke registreret som bandemedlemmer men dog en del af Aalborgs kriminelle miljø.

Powered by Labrador CMS