Politi: Dreng dræbte tre teenagere
Ofrenes lig blev efterladt forskellige steder
En 12-årig dreng er sigtet i en uhyggelig drabssag i Florida, USA.
Sammen med en 17-årig dreng skal den 12-årige ifølge politiet have skudt og dræbt tre teenagere.
Ofrene - to piger på 16 år og en dreng på 17 år - blev fundet myrdet tidligere på ugen.
Det skriver New York Post.
Fundet i vejkanten
De tre unge blev formentlig skudt på samme tid, men deres lig blev efterladt forskellige steder.
Den ene pige blev fundet død i vejkanten. Den anden pige blev fundet i bagagerummet i en bil. Og drengen blev fundet i en grøft.
Tredje mistænkt på fri fod
Den 12-årige dreng ved navn Christopher Atkins blev anholdt i sit hjem, mens den 17-årige ved navn Robert Robinson blev anholdt i et ungdomsfængsel.
De to drenge er begge sigtet for trippeldrabet.
En tredje dreng - 16-årige Tahj Brewton - er ligeledes mistænkt for drab, men han er stadig på fri fod.