Politi beder om hjælp i uhyggelig sag i Vejle

Sydøstjyllands Politi har afsluttet undersøgelser på adresse, hvor 58-årig mand blev fundet død onsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Politi søger vidner i Vejle

Sydøstjyllands Politi efterlyser videoovervågning og vidner i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald i Vejle.

En 58-årig mand blev fundet død, og politiet har afsluttet undersøgelser på stedet, men fortsætter efterforskningen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere i nærheden af Mindevej i Vejle, der har videoovervågning, eller som har gjort sig observationer i relation til et mistænkeligt dødsfald, til at henvende sig.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 58-årig mand blev onsdag morgen fundet død, og politiet betegner dødsfaldet som mistænkeligt.

Helt fra søndag

Det er især observationer eller videoovervågning fra søndag klokken 19 til onsdag klokken 08, som politiet er interesseret i.

Borgere opfordres til at kontakte politiet på 114, hvis de ligger inde med videoovervågning eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet.

Anmeldt i morges

Kort før klokken 08 onsdag morgen blev politiet alarmeret om fundet af den døde mand.

Sydøstjyllands Politi har hele dagen arbejdet på Mindevej i Vejle.

Politiet har i løbet af onsdag været til stede for at undersøge sagen.

Omkring klokken 17.30 onsdag oplyser politiet, at man er færdig med undersøgelser på adressen, hvor manden blev fundet.

Vil fortsat være i området

Men i løbet af onsdag aften kommer betjente til fortsat at befinde sig i området for blandt andet at tale med beboere, der måtte have set noget, der kan være relevant for efterforskningen.

Der er ingen, der er anholdt i sagen.

Powered by Labrador CMS