Politi advarer
- Hold jer nu væk
Fredag er en af de helt store julefrokostaftener.
Der vil være masser af feststemte mennesker ude at more sig.
Og går det, som det plejer, bliver der banket igennem med øl og snaps, og snart sejler julebranderter rundt i gaderne.
Torsdag aften sender Nordjyllands Politi en opfordring for at undgå tragiske dødsfald i forbindelse med festlighederne.
Pas på vandet
Advarslen er sendt ud på X, hvor vagtchefen skriver.
- Byturen med vennerne er varm og glad.
- Vandet i havnen er koldt og mørkt.
- Pas på dig selv og dine venner: Hold jer væk fra havnekanten, skriver vagtchefen.
Byturen med vennerne er varm og glad.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 7, 2023
Vandet i havnen er koldt og mørkt.
Pas på dig selv og dine venner: Hold jer væk fra havnekanten.#politidk #staysafe
Sker hvert år
Der er flere steder i Nordjyllands Politikreds med havneområder i umiddelbar nærhed af de steder, hvor der festes - blandt andet Aalborg og Frederikshavn.
Men advarslen kan bredes ud til hele landet.
Det er desværre nærmest hvert år, at en eller flere mister livet, fordi de falder i det kolde vand og drukner i forbindelse med julefrokoster.