Politi advarer trafikanter

Afpas hastigheden

Offentliggjort

DMI har onsdag varslet kraftig regn med op til 50 millimeter på 24 timer for dele af Sjælland samt Møn, Falster og det østlige Lolland.

Det får selvfølgelig også indflydelse på trafikken på vejene på Sjælland.

Derfor er Midt- og Vestsjællands Politikreds onsdag aften ude med en advarsel til alle trafikanter i kredsen.

Afpas hastigheden

- Varsel om kraftig regn i perioden 9/10 klokken 20.00 til 10/10 klokken 1600. Varslet gælder blandt andet for Ringsted og Stevns, skriver vagtchefen på X.

- Afpas hastigheden til forholdene. Følg eventuelt med på DMI, slutter vagtchefen.

Kører du for hurtigt i kraftig regn, hvor der er meget vand på kørebanen, risikerer du aquaplaning, hvor der dannes en vandhinde omkring dine dæk, fordi vandet ikke kan presses væk.

Så mister du kontakten med kørebanen, og din bil bliver umulig at styre og skøjter rundt som på en isglat vej.

Powered by Labrador CMS