Politi advarer: Sejler på motorvej
Der er voldsomme mængder vand på vejene, og det giver problemer i trafikken
Opdatering: Nordsjællands Politi advarer nu bilister på Helsingør Motorvejen, og beder dem finde alternative veje
Store mængder vand giver lige nu problemer på flere strækninger på Sjælland.
Lige nu har Vejdirektoratet syv varsler om vand på vejene.
Det gælder blandt andet O2-KBH, E47, Rute 19 og Rute 16.
Flere steder giver det kødannelser.
- Værst er det på Helsingørmotorvejen i begge retning ved 6 Jægersborg St og ved Frederikssundsvejtunnelen, skriver P4 Trafik på det sociale medie X.
Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår der vil være almindelig trafik på strækningerne.
Grundet mængden af nedbør er kørebanen på Helsingørmotorvejen/E47 ved Jægersborgvej oversvømmet med kun ét spor farbart i både nord- og sydgående retning, hvilket pt. giver massiv kø. Bilister opfordres til at søge mod alternative veje, og vi følger situationen tæt. /Vagtchefen
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) September 9, 2024