Politi advarer mod mand på motorvej
Efter to anmeldelser kommer politiet med en advarsel
- Undlad at standse op.
Sådan er den korte melding fra Midt- og Vestsjællands Politi efter to anmeldelser om en mand på Køge Bugt Motorvejen tirsdag formiddag.
Sådan skriver politikredsen i døgnrapporten.
Annonce
Ville sælge guld
Her blev to forskellige biler vinket ind til siden af en mand, som på gebrokkent engelsk forsøgt at sælge guld under påskud af, at han manglede kontanter til at købe benzin.
Betjente kørte efter anmeldelserne rundt i nærområdet for at spotte manden, men uden held.
Annonce
Bringer advarsel
Derfor kommer politikredsen nu med en advarsel.
- Politiet vil gerne advare bilister mod at købe guldlignende effekter fra sælgere, de bliver standset af på motorvejs til- og afkørsler.