Politi: 16-årig voldtog to piger

Pigerne var begge under 15 år

Offentliggjort Sidst opdateret

En kun 16-årig dreng sidder onsdag i grundlovsforhør. Han er sigtet for voldtægt af to mindreårige piger.

Voldtægterne skulle være sket 21. august mellem klokken 01.00 og 03.00 om natten i Svanelunden i Hjørring by i Nordjylland.

Det skriver TV2 Nord.

Sigtelserne lyder på voldtægt, hvor man tiltvinger sig samleje ved vold eller med trusler om vold. 

Derudover kommer en sigtelse for samleje med mindreårige og et andet seksuelt forhold end samleje.

Den 16-årige blev anholdt tirsdag formiddag.

Han nægter sig skyldig i retten, og ifølge TV2 Nords reporter på stedet, var han ved begyndelsen af grundlovsforhøret tydeligt påvirket af situationen.

Pigerne var begge under 15 år på gerningstidspunktet.

Politiet har anholdt en 16-årig dreng for voldtægt.
Politiet har anholdt en 16-årig dreng for voldtægt.
Powered by Labrador CMS