- Jeg tænkte bare, at der var noget der var faldt sammen, siger Freddie Lund til Newsbreak.dk.
Og det var der rigtigt nok. For ydermuren til huset var banket indad, og på den anden side af muren lå en bil på taget.
Nu skal Freddie have ny motorcykel, havegrill, og værst af alt skal muren til hans køkken rives ned og bygges op igen.
Annonce
Mandag sidder Freddie på Horskærvej i Vamdrup nær Kolding. Dagen forinden var gårdhaven scene til et dramatisk færdselsuheld. Han afventer taksatorer, som skal besigtige hans hus og motorcykel.
76-årig mand bag rettet
En 76-årig mand, som nu er sigtet for spritkørsel, endte søndag formiddag klokken 09.49 i Freddie Lunds ydermur.
Huset ligger i et sving, og bilisten har kørt gennem svinget, ind gennem gårdhaven, hvor den har slået en koldbøtte og bragede ind i muren.
Ifølge Jv.dk er den 76-årige blevet sigtet for at køre i alkoholpåvirket tilstand. Brandvæsnet var også til stedet for at hjælpe manden ud, hvis man havde brug for det.
Til Newsbreak.dk sagde politiet, at bilisten ikke var kommet alvorligt til skade, men at han blev tilset på skadestuen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi/Jv.dk
Hang i selen
Annonce
Søndag sad han og så Tv-serie med konen Marlene Lund, da der lød et ordentligt brag.
Da han ville undersøge det, opdagede han, at han ikke kunne komme ud af sin hoveddør.
- Så jeg kravlede ud ad vinduet, siger han.
Da han kom ud, blev han mødt af en voldsomt syn. En 76-årig bilist sad på hovedet og hang fast i sin sikkerhedssele.
- Jeg fik døren op, og jeg kunne høre, at han var ved bevidsthed. Og jeg kunne se, at han kunne bruge arme og ben fortæller Freddie.
Her blev han også mødt af en stærk lugt af spiritus.
Store skader på huset
En 76-årig mand, som nu er sigtet for spritkørsel, endte søndag formiddag klokken 09.49 i Freddie Lunds ydermur.
Huset ligger i et sving, og bilisten har kørt gennem svinget, ind gennem gårdhaven, hvor den har slået en koldbøtte og bragede ind i muren.
Ifølge Jv.dk er den 76-årige blevet sigtet for at køre i alkoholpåvirket tilstand. Brandvæsnet var også til stedet for at hjælpe manden ud, hvis man havde brug for det.
Til Newsbreak.dk sagde politiet, at bilisten ikke var kommet alvorligt til skade, men at han blev tilset på skadestuen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi/Jv.dk
Mandag morgen har Freddie ikke sovet endnu. Og det kommer han ikke til foreløbig.
- Det sker ikke før det her er overstået. Der er jo den her uvished. Hvad skal vi, og hvor skal vi være.
- Det er jo kaotisk. Fuldstændig. Det er et rent mareridt.
Det eneste, der går gennem den chokerede mands hoved, er, hvordan han skal kæmpe med forsikringsselskaber. Og en ting har dog særligt sat sig.
- Jeg er bare glad for, at vi sad i stuen og ikke var i køkkenet, siger Freddie Lund til Newsbreak.dk.