Plejer voldtog ung kvinde på bosted

En tidligere plejer idømmes fængsel og fratages retten til at arbejde med handicappede efter voldtægt

Offentliggjort Sidst opdateret

Dom for voldtægt på bosted

En 58-årig mand er dømt for voldtægt af en 26-årig handicappet kvinde på et bosted i København, hvor han arbejdede som plejer.

Manden er idømt to år og seks måneders fængsel og har fået frataget retten til at arbejde med handicappede.

Retten lagde vægt på de skærpende omstændigheder, herunder mandens udnyttelse af sin stilling og kvindens manglende evne til at kommunikere.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 58-årig mand er blevet dømt for at have voldtaget en ung kvinde, som var beboer på et bosted, hvor han var ansat som plejer.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Dommen faldt onsdag ved Retten på Frederiksberg.

To år og seks måneder

Den lyder på to år og seks måneders fængsel. Desuden er manden blevet frataget retten til at arbejde med handicappede.

Voldtægten fandt sted den 4. september 2023 på bostedet, hvor den 26-årige kvinde boede, og manden var plejer.

Udnyttede sin stilling

Ifølge anklager Andreas Juhl udnyttede manden sin stilling som plejer til at begå overgrebet på den 26-årige kvinde, som er meget handicappet og ikke har noget sprog.

Anklageren argumenterede under sagen for, at den 58-årige tidligere plejer skulle idømmes to års fængsel.

Skærpende omstændigheder

Men retten gik altså med en endnu højere straf på to et halvt års fængsel.

Ifølge anklageren har retten blandt andet lagt vægt på de skærpende omstændigheder i sagen i forhold til mandens stilling, og at han vidste, at kvinden ikke havde noget sprog.

Den 58-årige mand har anket dommen til landsretten.

Powered by Labrador CMS